Planlæg dit fokus

Arbejder man med viden og bearbejdning af informationer, så er produktivitet i første omgang et spørgsmål om hvilken effekt din indsats har haft – altså effekten af det resultat du har opnået. Det er sjællent et spørgsmål om, at vejen til resultatet skal effektiviseres. Det er selvfølgelig ikke en dårlig idé at være effektiv, men det er jo ikke målet i sig selv. Målet vil først være at opnå den rette effekt og derefter muligvis blive mere effektiv. Derfor handler det heller ikke om at få mere tid til de enkelte projekter, men om, at de valg og handlinger vi foretager os i forbindelse med hvert enkelt projekt er af højeste kvalitet.

Med PersonligWorkflow bliver dit omdrejningspunkt planlægning af dit eget fokus. Har du ikke gjort, hvad du sagde du ville gøre, er det typisk ikke grundet mangel på tid, men oftere fordi du har fokuseret på det forkerte. PersonligWorkflow hjælper dig med at skabe fokus vad at:

  • tømme dit hoved for de ting du har sagt du vil gøre
  • placere dem i et overskueligt system, hvor du rettidigt bliver mindet om, hvad du skal gøre.

Tømmer man hovedet for opgaver bliver hjernen brugt på at analysere og genkende mønstre og ikke på at huske, og det giver fokus og dermed personlig produktivitet. Det er ikke tidsstyring, der sikre, at du holder din opmærksomhed på det næste skridt, som bringer dit projekt tættere på mål – det er kun planlægning af dit fokus, der kan det.

PersonligWorkflow handler om at planlægge sit fokus, fordi hvis man planlægger sit fokus, så stiger kvaliteten af det man laver.